header_top

Arkiv 2014 - Tidligere Nyheder - Vest Sen/Vet

Udskriv

Regionsgolf Vest Senior/Veteran

 


Slutspillet
 
 
Puljekampene er ved at være færdigspillet og alt er kørt godt og næsten problemfrit. Der har kun været indgivet en enkelt protest. Med hensyn til resultatindtastning er det også gået godt, vi har kun skullet rykke nogle få holdkaptajner for resultatindtastning. 
 
Nu venter så slutspilskampene for de hold som har kvalificeret sig hertil. I den forbindelse venter der vore 2 turneringsledere i hhv Nord og i Syd en stor opgave med at finde neutrale baner til afvikling af disse kampe.
 
Skulle der være en kamp i slutspillet, der af en eller anden grund ønskes flyttet fra den berammede dato, kan dette lade sig gøre, hvis der er accept fra begge deltagende klubber. Det er naturligvis en forudsætning at den bane, hvor kampen skal spilles er til rådighed den pågældende dag og holdene laver selv aftale med klubben. Samtidig skal holdene informere turneringsledelsen om flytningen.  Kampen SKAL afvikles i den berammede uge og resultatet skal være indtastet senest søndag aften samme uge.
 
På spilleplanen er det først nævnte klub der har ”hjemmeklub” status med hensyn til resultatindtastning, bestilling af mad m.m.
 
Vi gør også opmærksom på at i både Senior A og Veteran Elite rækkerne spilles der om oprykning til divisionsrækkerne under DGU. Dvs. oprykkerne i disse 2 rækker skal spille i DGU regi i 2015.
 
Vi ønsker alle en god slutspilsrunde og vi glæder os til at se finaledeltagerne til Regionsfinalen i Esbjerg den 13. sept 2014
 
På turneringsledelsens vegne
Knud Højgaard
22. juni 2014



Golfcar
 
Der har været enkelte henvendelser vedr. brug af golfcar.
 
Vi henviser til vore turneringsbetingelser hvoraf fremgår, at der er følgende forudsætninger for at golfcar må / kan bruges i forbindelse med kampe i Regionsgolf Vest - senior / veteran:
 
- det kræver først og fremmest en dispensation fra hjemmeklubben
- denne dispensation skal den pågældende spiller selv fremskaffe hos hjemmeklubben
- dispensationen skal indeholde oplysning om spillernavn/medlemsnummer/begrundelse
   for dispensationen og skal underskrives af hjemmeklubben - formular kan downloades fra
   hjemmesiden under "Administration"
- desuden er det en forudsætning for at anvende golfcar under ovennævnte betingelser,
  at brug af golfcar er tilladt på den bane, kampen spilles på
- tilladelsen skal medbringes til kampen
- modstander skal tilbydes kørelejlighed såvel i single som foursome.
 
Turneringsledelsen
25. maj 2014

 

Turneringsbetingelser - Afstandsmålere

Gennem den seneste tid er der indkommet en række spørgsmål vedr. smartphones og afstandsmåling. Derfor har vi tilrettet turneringsbetingelserne med følgende tekst:
 
"I denne turnering må en spiller opnå informationer om afstande ved at benytte udstyr der måler afstande.
Der kan læses mere om smartphones, afstandsmåling og lokale regler ved at benytte nedenstående links, der også findes i turneringsbetingelserne":
 
 
Turneringsledelsen
19. maj 2014
 
 
Spilleplanen for 2014

 
SÆSONSTART
Nu er alle kampdatoer indtastet (en del af disse for sent i forhold til retningslinjerne i turneringsbetingelserne - et forbedringspunkt til næste sæson)
I ønskes alle rigtig god fornøjelse med puljespillet. Vi håber på godt golfvejr til sæsonen og nogle tætte og spændende matcher.
Turneringsledelsen 17.4.14
 
SIDSTE UDKALD - oprettelse af spilletider 
Vi nærmer os tidspunktet på året hvor den store Regionsgolfturnering går i gang.
Rigtig mange kampe skal afvikles inden for en begrænset periode af sæsonen, og det kan give pres på nogle baner. Det er derfor vigtigt at spilletider bliver aftalt i god tid og indsat på spilleplanen.
Lige nu er der mellem 250 og 300 kampe som mangler spilletidspunkt. Skynd jer at få tiderne på plads - ALT skal være fastlagt inden 1. april.
Turneringsudvalget
Finn Lund
 
Invitation til informations- og regelaften
 Nedenstående invitation er tidligere udsendt af vor søster organisation Regionsgolf Vest – ABCD. 
Da vi vurderer at koordinatorer/holdkaptajner med relation til Senior/Veteran afdelingen også kan have stort udbytte af omtalte møde, har vi indgået aftale med bestyrelsen i Regionsgolf Vest - ABCD.
Aftalen indebærer at du/I kan deltage i møderne, som de er planlagt og præsenteret i nedenstående invitation. Det er vor hensigt, at der vil være en repræsentant fra Regionsgolf Vest - Senior/Veteran tilstede på møderne. 
Da det på grund af den sene invitation ikke er muligt at overholde den anførte tidsfrist for tilmelding - 2 uger før mødedato, er der fastlagt andre tidsfrister for de første 2 møder: 
Onsdag, den 19. februar 2014 i Ørnehøj Golfklub
Sidste tilmeldingsfrist: 18. februar 2014 
Onsdag, den 26. februar 2014 i Mollerup Golf Club
Sidste tilmeldingsfrist: 21. februar 2014 
Det er vort håb at rigtig mange tager mod tilbuddet! 
Turneringsudvalget
Regionsgolf Vest - Senior/Veteran
Knud Højgård
 
Udsendt af ABCD
Regionsgolf Vest ABCD inviterer til informations- og regelaftener
I Regionsgolf Vest ABCD arbejder vi hele tiden på at forbedre turneringen og forholdene for deltagerne og klubkoordinatorerne. Det er vores intention at oplyse og tilføre jer så megen viden som muligt – om alt der vedrører turneringen.
Vi hører ofte, at hulspillet giver anledning til spørgsmål og måske lidt uenighed, når turneringskampene spilles.
Bestyrelsen har derfor besluttet at afholde informations- og regelaftener i Regionsgolf Vest ABCD`s område for alle klubkoordinatorer og holdkaptajner. Der vil blive orienteret om Regionsgolf Vest ABCD og vores bestyrelsesmedlem og DGU-dommer, Karsten Troelsen, vil gennemgå hulspilsreglerne. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål i øvrigt.
Holdspillere er også velkomne til at deltage.
Vi håber at se rigtig mange af jer til en god og informativ aften til fremme af Regionsgolf Vest ABCD.
Oversigt over informations- og regelaftener i Regionsgolf Vest ABCD 
Onsdag den 19. februar 2014, kl. 18:30
Ørnehøj Golfklub, Lundegårde 70, 9260 Gistrup
Onsdag den 26. februar, kl. 18:30
Mollerup Golf Club, Mollerupvej 7 | 8240 Risskov
Onsdag den 5. marts, kl. 18:30
Royal Oak Golfklub, Golfvej 12, Jels | DK-6630 Rødding
Onsdag den 12. marts, kl. 18:30
Ikast Golf Klub, Remmevej 36, 7430 Ikast
Onsdag den 19. marts, kl. 18:30
Midtfyn Midtfyns Golfklub, Kaholehaven 6, 5750 Ringe
Der serveres kaffe/te og en ostemad eller kage (kan variere fra sted til sted).
Prisen er kr. 45,- per person. Beløbet betales på mødeaftenen.
Af hensyn til det praktiske arrangement er tilmelding nødvendig.
Tilmelding til bestyrelsesmedlem Birte Hvid på birte.hvid@privat.dk senest 2 uger før aktuel mødedato. Ved tilmelding oplyses hvilket mødested man ønsker at deltage i samt hvor mange deltagere man

Mange hilsener
Regionsgolf Vest ABCD
Jill Hanghøj - Formand
Tlf.: 6092 1146
 
Spilleplan 2014
Spilleplanen for 2014 er nu lagt ind på hjemmesiden og er tilgængelig.
Det er relevant at få oprettet og godkendt holdkaptajnerne snarest muligt. Vær opmærksom på,  at kontaktpersonen på de tilmeldte hold er klubkoordinatoren, indtil en holdkaptajn er blevet oprettet.
Det er klubkoordinatorens ansvar at godkende holdkaptajner.
Hvad angår tidsfrist for indtastning af kampdato - se punktet "spilletidspunkt" under "Turneringen/Turneringsregler" på hjemmesiden.
Kontroller venligst jeres holds række (placering)!
På grund af op/ned-rykningsreglerne, er der nogle hold som er flyttet i forhold til tilmeldingen.
Hvis du har spørgsmål kontakt: Bente Jensen, turneringsleder
på mail: bente@merkurvej27.dk eller på Telefon: 6179 6273. 
Hvis du har spørgsmål til turneringsplanen bedes du kontakte turneringsleder Bente Jensen alternativt, webmaster Finn Lund.
Vi ser frem til et godt samarbejde i den nye golfsæson og ønsker alle en rigtig god sæson
Turneringsledelsen
 
Vedtægter 
I forbindelse med oprettelse af 2. division for veteraner under DGU har det været nødvendigt at foretage mindre tekstrettelser i vedtægterne 
Turneringsledelsen 9.11.13
  
Turneringsbetingelser for 2014 er nu lagt ind
Af væsentlige ændringer kan nævnes
  • - Tidsfrist for indberetning er ændret
  • - Benyttelse af golfcar er ændret
  • - Op- og nedrykning 2014 
  •  
Turneringsledelsen 9.11.13
SÆSON 2014
Kære klubkoordinatorer                                                   
Den 16. oktober åbner vi for tilmeldingerne til sæson 2014, og tilmeldingsblanketten findes under menuen ”Turneringen”.
Tilmeldingsblanketten kan kun udfyldes elektronisk. Tilmeldings- og betalingsfristen er 1. december 2013.
På tilmeldingsblanketten skal klubberne registrere klubkoordinatoren, der i samspil med klubbernes holdkaptajner for de enkelte hold får overdraget klubbens ansvar i forhold til Regionsgolf Vest Senior & Veteran turneringen med hensyn til matchernes afvikling og resultatindberetning.
Vedr. turneringsbetingelserne vil der ske mindre ændringer til 2014. Herom følger nærmere snarest muligt.
Kampprogrammet forventes at være på hjemmesiden ultimo januar 2014. Der sendes en mail til alle klubkoordinatorer, når kampprogrammet offentliggøres. 
Spilledatoer for 2014 følger snarest.   
Under menuen ”Administration” kan forskellige dokumenter downloades: 
  • - Holdtilmeldingsblanketter til brug på klubbernes opslagstavler
  • - Brugermanualer til både klubkoordinator og holdkaptajner
  • - Kampkort 
  •  
Klubberne opfordres til at etablere et link fra klubbens hjemmeside til
således at alle interesserede kan følge med i turneringens udvikling. 
Turneringsledelsen
Regionsgolf Vest  Senior & Veteran
15.10.2013 


 

Hovedsponsor

 

Regionsgolf Danmark Største turnering

© Regionsgolf-danmark.dk.