header_top

Arkiv 2014 - Turneringsbetingelser - Seniorer og veteraner - Vest Sen/Vet

Udskriv

Regionsgolf Vest Senior/Veteran

Turneringsbetingelser 2014

Deltagende klubber
Klubber, der deltager i Regionsgolf Vest´s Senior-/Veteran rækkerne skal have fuldt medlemskab af Dansk Golf Union. Turneringen afvikles efter R & A’s regler.
 
Alle klubber, der har tilmeldt sig turneringen, accepterer samtidig at være værtsklub i op til 3 kampe i slutspillet, samt på skift at stille bane til rådighed til årsmøde, regions- og landsfinalerne. 
Deltagere
Seniorer (S-rækker). Damer skal være fyldt 50 år og herrer 55 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes.
Veteraner (V-rækker). Damer skal være fyldt 60 år og herrer 65 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes.
For begge grupper gælder, at man skal kunne dokumentere fuldgyldigt medlemskab af godkendt golfklub under Dansk Golf Union. Spillerne kan kun spille for hjemmeklubben, og kan kun spille for én klub i kalenderåret, og de skal have et EGA-handicap for at kunne deltage i turneringen. Det er tilladt at benytte op til tre spillere med professionel status på holdet. Fleksmedlemmer kan ikke deltage. 
En spiller, der har deltaget på et divisionshold i DGU regi, kan først benyttes på et hold i Regionsgolf, når divisionsholdet efterfølgende har spillet en kamp uden pågældende spiller.
Tilsvarende gælder for spillerne i Senior/Veteran-rækkerne, at når en spiller har spillet på et højere rangerende hold, skal det højere rangerende hold have spillet en kamp, inden spilleren må deltage på det lavere rangerende hold (1 spilledags karantæne).
Spillere, som opfylder kriterierne for deltagelse i rækkerne for hhv. seniorer og veteraner, kan efter eget valg og uden karantæner eller øvrige begrænsninger deltage i ABCD-rækkerne, hvor spillerne opfylder kriterierne.
Note: Et seniorhold i alle rækker regnes for et højere rangerende hold end et veteranhold i alle rækker. Kvalifikationsrækken i DGU regi sidestilles med Senior-A rækken.
Ingen spiller, der har deltaget på divisionshold, kan deltage i slutspillet, og ingen spiller der har spillet på et højere rangerende hold kan deltage på et lavere rangerende hold i slutspilkampene.
Tilmelding og gebyr
Turneringsledelsen udsender hvert år indbydelse til holdturneringen. I indbydelsen er der fastsat dato for seneste tilmelding.
Tilmeldingsgebyret pr. hold fremgår af indbydelsen 
Klubbernes administration
Hver tilmeldt klub skal udnævne en klubkoordinator, som er ansvarlig overfor turneringsledelsen for alle klubbens tilmeldte hold. Klubkoordinator udpeger en holdkaptajn for hvert enkelt hold.
 
Årets resultatkort opbevares frem til 1. oktober i turneringsåret - derefter kan de destrueres. På foranledning af turneringsledelsen skal klubberne fremsende resultatkort fra både ude- såvel som hjemmekampe.
Trukket hold
 
 
Et hold, der før turneringens start eller senere under afviklingen, ved skriftlig meddelelse til turneringsledelsen, bekræfter ikke at kunne stille hold til de resterende kampe, defineres som ”Trukket hold”. Det vil være det hold, der er placeret i den laveste række, der trækkes.
 
Såfremt et hold trækkes, nulstilles holdets afviklede kampe.
 
Ved afmelding af hold efter at spilleplanen er offentliggjort, vil der blive opkrævet et afmeldingsgebyr – pt. 500 kr.  
Rækkeinddeling
Senior-A, Senior B, Veteran Elite, Veteran-A og Veteran-B rækkerne har klubberne kvalificeret sig til ved oprykning.
Alle klubber kan deltage med flere hold i Senior C og Veteran C.
I de oprykkende rækker kan klubberne kun have ét hold. 
Prøvespil mm
Der er ikke gratis prøvespil under turneringens gennemførelse, hverken i puljespil eller slutspil.
Turneringen tilbyder ikke gratis træningsbolde. 
Spilletidspunkt
Spilleplanen med ugenr. lægges på hjemmesiden ultimo december/primo januar. Senest 1. marts skal hjemmeklubberne have tastet kampdatoer og tid ind.
Fra 15. marts til 31. marts kan udeholdene bede om at få ændret kampdag og tid. Det aftales indbyrdes. Og mail sendes til turneringsleder.
 
Såfremt der ikke kan opnås enighed de 2 klubber imellem, er det hjemmeklubben, der bestemmer hvornår kampen skal spilles.
 
Den 1. april er kampprogrammet officielt, og eventuelle ændringer i spilleplanen kan kun forekomme såfremt begge involverede hold kan blive enige i en eventuel flytning. Husk at meddele evt. ændret kampdato til turneringsleder.  
 
Kampene skal dog være afviklet inden udgangen af spilleplanens sidste spilleuge.
Turneringens gennemførelse
 
En klub kan kun tilmelde ét hold i hver af de rækker de har kvalificeretsig til, men kan tilmelde flere hold i SC- og VC-rækken.I de indledende runder spilles hjemme- og udekampe i alle rækker. I slutspillet spilles der på neutral bane.
1 spiller må ikke bruges på flere hold i SC og VC-rækkerne, hverken i puljespillet eller i slutspillet
 
Alle tilmeldte hold i hver række inddeles i puljer. Hver pulje er på max. 4 hold. Der spilles uden match- og greenfee. I alle singler tildeles 2 matchpoint for vunden match, og i foursome tildeles 3 matchpoint for vunden match. Hver match kan slutte lige, dvs. matchpoint deles mellem de to hold. Det hold, som har opnået flest kamppoint, når klubkampen er færdig, er vinder og får 2 turneringspoint. Hvis lige, får hver klub 1 turneringspoint. Det hold, som har opnået flest turneringspoint, når turneringen er færdig, er vinder af sin pulje. Hvis 2 eller flere hold står lige, gælder følgende kriterier:
  1. Klubbernes indbyrdes kamppoint
  2. Opnåede kamppoints i alle puljekampe
  3. Flest vundne ups i indbyrdes matcher
  4. Flest vundne matcher på udebane i hele turneringen
  5. 1. singles resultat, hvis også lige 2. singles resultat osv.
  6. Flest vundne foursome matcher
  7. Lodtrækning
Såfremt man ikke møder med fuldt hold gælder følgende:
Mangler 1 herre tabes 3. single
Mangler der 2 herrer tabes 2. og 3. single
Mangler 1 dame tabes dame single
Mangler 2 damer tabes damesingle og mixed foursome
Mangler 1 dame og 1 herre tabes damesinglen og 3. herresingle
Tabte matcher tabes med maksimale cifre – dvs. 10-8. Såfremt man ikke møder med mindst 4 spillere, tabes hele holdkampen med 11-0 og de enkelte matcher med 10-8.
 
Benyttes en ulovlig spiller, taber holdet – ud over den konkrete match (single/foursome) – alle matcher, som berøres jf. bestemmelser om holdopstilling/opstillingsrækkefølge med maksimale cifre. 
Spilleform
Der spilles hulspil over 18 huller.  Med 1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome. Damer spiller fra rød tee og herrer fra gul tee. Singlerne spilles som 2-bolde. Der spilles scratch i alle rækker. 
Startorden og resultatindtastning
Startrækkefølgen aftales holdkaptajnerne imellem. Holdkaptajnerne afgør ved
lodtrækning inden første start, hvilket hold der skal have honnøren på første hul i samtlige matcher i holdkampen. Er en holdkaptajn ikke tilstede på 1. tee, afgøres lodtrækning mellem deltagerne i første match. Holdkaptajnen må frit vælge hvilke spillere, der skal spille mixed foursome, hvorimod de 3 herresingler skal opstilles i handicaporden.
 
Indenkampen spilles udveksles kampkort med navne og EGA-handicap. Kampkortet kan downloades fra hjemmesiden www.regionsgolf-danmark.dk
 
Resultatet af kampen påføres kampkortet, der underskrives af begge holdkaptajner. Kampkortet opbevares hos hjemmeklubben og kan destrueres efter den 1. oktober i turneringsåret. Resultatet indberettes af hjemmeklubben på hjemmesiden. Hvis indberetningen ikke er foretaget senest 3 hverdage efter spillet, taber hjemmeklubben holdkampen med 11-0, uanset de faktisk vandt, og ingen af holdene tilskrives turneringspoints. Vinder eller spiller udeholdet uafgjort, får udeholdet turneringspoint og kampresultatet lægges i databasen.
Afbrydelse af spil
Afbrydes en match p.g.a. vejrlig eller mørke, skal en ny spilledato aftales og matchen afvikles efter fælles aftale. Enhver ændring skal altid meddeles turneringsledelsen. Matchen fortsætter, hvor man var nået til, jvf. golfreglerne.
Udeblivelse eller afbud
Såfremt et hold udebliver fra en kamp, tabes kampen med maksimale cifre – dvs. 11-0 og hver match med 10-8. Et hold, der melder afbud til en kamp, uden at der skriftligt er truffet aftaler om anden spilledag, taber kampen med maksimale cifre – dvs. 11-0 og hver match 10-8.
Såfremt et hold udebliver/melder afbud fra mere end én kamp ekskluderes holdet fra puljen, og der ses bort fra de kampe, som holdet allerede har været involveret i.
Protest
Skal skriftligt være turneringskomiteen i hænde inden 2 døgn efter afviklingen af den match, som protesten vedrører (evt. forvarsel pr. telefon). Sammen med protesten skal betales kr. 500,00, som klubben får retur såfremt de får ret i deres protest. Turneringskomiteen afgør indkomne protester hurtigst muligt – inden 8 dage efter modtagelsen af den skriftligt formulerede protest. Indsenderen af en protest er selv ansvarlig for, at turneringskomiteen faktisk modtager protesten. 
Slutspillet
Puljevinderne deltager i slutspillet, der afvikles efter cupsystemet. Der spilles på neutral bane, dog er regions- og landsfinalebanerne fastlagt. Turneringskomiteen fastlægger spilleplanen herunder værtsklubberne (den neutrale bane). Der spilles uden match- og greenfee.
 
I slutspillet skal slutspilplanlægger kontaktes såfremt kaptajnerne ønsker at ændre dato og spilletidspunkt, og slutspilplanlægger tager kontakten til den neutrale bane og får tilrettet hjemmesiden. Opnås enighed ikke, vil det være den af turneringsledelsen fastsatte spilledag/tid, der er gældende. Resultater i slutspillet skal være indtastet senest 24 timer efter kampens afvikling.
 
Der spilles 1/16-, 1/8-, ¼- og ½-finaler på neutral bane fastlagt af turneringskomiteen, medens regions- og landsfinalebane som nævnt er fastlagt på forhånd. Spilleplanen og fordelingen af baner til slutspillet kan løbende ses på hjemmesiden efter de indledende runder. Der tages dog forbehold for, at der kan forekomme enkelte ændringer efter de indledende runder. Skulle en puljevinder trække sig fra slutspillet, går nr. 2 i puljen videre på walkover. Ingen spillere, der har deltaget på divisionshold, kan deltage i slutspilsmatcher.
Regionsvinderne deltager i landsfinalen, der afholdes på skift i region vest og øst. Landsfinalerne afvikles i lige år på Sjælland og på ulige år vest for Storebælt. Hvis en regionsvinder trækker sig fra landsfinalen, går runner-up videre.
 
For både seniorer og veteraner gælder det, at ingen må spille på flere hold i slutspilkampe og at ingen spiller, der har spillet på et højere rangerende hold kan deltage på et lavere rangerende hold i slutspilkampene. 
Pointberegning i slutspillet
Pointsystemet i slutspillet er det samme som i de indledende runder.
Ender kampen uafgjort gælder følgende:
 
Vinder er det hold med flest ups. Hvis stadig lige gælder følgende prioriterede rækkefølge:
                     
  1. Vinder af 1. single
  2. Vinder af 2. single
  3. Vinder af 3. single
  4. Vinder af dame single.
  5. Vinder af mixed foursome
  6. 1. single spiller ”Sudden Death”
  7. Lodtrækning
Op- og nedrykning
I 2014
 
VE-rækken: Regionsfinalens deltagere rykker op i DGU 2. veterandivision og sidstplacerede hold i hver pulje rykker ned i VA-rækken.
VA-rækken: Puljevinderne rykker op i VE-rækken og sidstplacerede hold i hver pulje rykker ned i VB-rækken.
VB-rækken: Puljevinderne rykker op i VA-rækken. Sidst placerede hold i hver pulje rykker ned i VC-rækken.
VC-rækken: Kvartfinaledeltagerne rykker op i VB-rækken.
SA-rækken: Regionsfinalens deltagere rykker op i DGU 3. seniordivision og sidste hold i hver pulje rykker ned i SB-rækken.
SB-rækken: Puljevinderne oprykkes op i SA-rækken.
SC-rækken: Kvartfinaledeltagerne rykker op i SB-rækken.
NB: For både seniorer og veteraner gælder, at klubben kun kan have ét hold i hver række (undtagen i VC-rækken og SC-rækken). Det kan medføre, at bedste 2´er evt. bedste 3´er oprykkes.
Der tages forbehold for evt. ændringer i op- og nedrykninger.
Oprykningsreglerne bliver lagt på hjemmesiden inden turneringens start.
Afstandsmålere

I denne turnering må en spiller opnå informationer om afstande ved at benytte udstyr, som måler afstande.

Læs mere om smartphones, afstandmåling og lokale regler (åbner i nyt vindue)

 


Smartphones 2014 - Skematisk opstilling (pdf)
 

 
Golfcar 
Golfcar må ikke anvendes, medmindre spilleren har dispensation fra egen hjemmeklub og det i øvrigt er tilladt på den bane, hvor kampen afvikles.
Formular kan downloades fra hjemmesiden under "Administration".
Obs! Modstander skal tilbydes kørelejlighed i såvel single som foursome.
Caddy
En spiller må ikke anvende en caddy under den fastsatte runde. Se golfregler Note side 145.
Elektronisk udstyr
Hvis spilleren under spil ved brug af elektronisk udstyr (mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr) med sin adfærd generer andre spillere, kan spilleren, efter først at have modtaget en protest (iht. Regel 2-5) fra modspilleren ved efterfølgende overtrædelse og protest blive indberettet til turneringskomiteen for et alvorligt brud på etiketten, som efterfølgende kan medføre disciplinær straf i form af 2 spilledages karantæne. 
Ordens- og etiketteregler
Lokale regler, herunder ordensregler i den aktuelle klub er gældende i Regionsgolf-turneringerne.
Turnerings-komité 
Regionsgolf Vest´s turneringskomité er ”Komité” i overensstemmelse med golfreglernes § 33 og 34 med skyldig hensyntagen til årsmødebeslutninger.

 

 

 

 



 

Hovedsponsor

 

Regionsgolf Danmark Største turnering

© Regionsgolf-danmark.dk.